Ud over Jupiters bane ligger den såkaldte zone med asteroider. Her går de ind i "fulde" kometer.
En komet er et rumobjekt, der består af is, klipper og støv. De er meget vanskelige at se i rummet, selv ved hjælp af kraftfuld teknologi. Kun hvis de nærmer sig Solen, opvarmes de ydre lag af is. På grund af dette ser vi med kometen halen og i nærheden af den - det såkaldte koma. Asteroider giver overhovedet ikke signaler, når de nærmer sig Solen, så de er også vanskelige at bemærke.
Der er astronomiske genstande - centaurer, der kombinerer karakteristika ved kometer og asteroider. De kaldes så analogt med mytiske væsener - halvmænd og halvheste. Centaurer er en overgangsklasse af astronomiske objekter - fra asteroider til kometer. På deres overflade er der en stor mængde let fordampende stoffer: når man nærmer sig Solen, begynder det angivne objekt at opføre sig som en komet.
Det antages bredt, at de fleste centaurer er i Kuiper-bæltet. Det er placeret ud over Neptuns bane og består af et stort antal isobjekter. Som et resultat af tiltrækningen af denne gigantiske planet afviger deres baner noget, og centaurerne vandrer tættere på solsystemets vigtigste stjerne.
Inde i vores stjernesystem bliver centaurer genstande for den joviske familie. De er placeret relativt tæt på den største planet og finder, under påvirkning af solstrålene, deres haler. Og jo større denne kosmiske legems hale er, jo nærmere skal den være hovedstjernen.I lang tid vidste astronomer ikke nøjagtigt, hvordan centauren omdannes til en komet.
Til dette skabte astronomer en model på en computer og genskabte bane til kometen 29P Schwassman-Wachmann, med en diameter på cirka 65 km. Det er interessant, idet det har en markant aktivitet og producerer emissioner, på trods af at det er placeret relativt langt fra solen. Undersøgelsen af denne komet antydede, at det er det midterste led i udviklingen mellem centauren og kometen, der ligger i nærheden af Jupiter.
Yderligere forskning fra astronomer og studiet af bane for Schwartzman-Wachmann-kometen antyder, at det område af solsystemet, hvor dette kosmiske legeme er placeret, tjener som kilden for de fleste kometer i denne del af universet. I området ud over Jupiter skal der være mindst 1000 centaurer. Og det er dobbelt så meget, som forskere tidligere troede.
Udviklingen af astronomisk videnskab og forskningsværktøjer vil gøre det muligt at finde endnu flere objekter ud over Jupiters bane, som kan være kilden til kometer observeret fra Jorden. Måske vil dette give et svar på spørgsmålet om, hvordan kometer dannes i solsystemet, og om de er farlige for vores hjem.