Observation af isbjørne er en temmelig kompliceret proces, men internationale projekter til at studere dem har bidraget til at lære meget om det polære rovdyr. Polære rovdyr lever i hele Arktis, hovedsageligt langs kanten af kysten.
Bjørne foretrækker øer, hvor der er stræder med stærke strømme, hvor fisk og plankton bugner. På grund af strømme på sådanne steder krakker isen konstant, og malurt dannes, hvor isbjørne let kan fange unge sæler.
Bevægelige isbjørne
Folk troede, at isbjørn kan bevæge sig over Arktis. Det blev dog senere klart, at han til trods for, at et rovdyr overvinder flere hundrede kilometer om et år, ikke går ud over det område, hvor han blev født og voksede op og altid vender tilbage der.
Hvis isbjørnen bæres for langt fra huset på isen, vil han gå tilbage eller svømme gennem vandet. Efter at være på jagt efter mad kan isbjørnen dvæle i flere måneder, men den vil bestemt vende hjem og omgå territoriet i en cirkel. Så bjørner studerer blandt andet omgivelserne for tilgængeligheden af madkilder.
Ved hjælp af radiofyr har videnskabsmænd fundet, at nogle individer af isbjørne rejser meget større afstande end andre. Der er en kendt sag, hvor en bjørn og hendes to unger gik fra Grønland til Franz Josef Land i løbet af en måned. Imidlertid har forskere endnu ikke været i stand til at finde ud af, hvordan isbjørne finder vej i sådanne afstande.
I sommermånederne kan det ske, at isbjørnen ikke har nok mad. Så kan det ske, at han kommer til en landsby eller by og forsøger at finde mad på et deponeringsanlæg. Tidligere blev sådanne bjørne skudt øjeblikkeligt, da de blev betragtet som farlige for mennesker. Dog aflives dyret dog kun og fjernes derefter fra landsbyen. Ofte er dette unge bjørne, der endnu ikke har tilstrækkelig erfaring med jagt og fødevareproduktion.
Isbjørnejagt
Jakten på isbjørn tog kun fiskeriets karakter i de sidste 200 år. Tidligere var det kun oprindelige mennesker, der jagede bjørne efter kød og hud. I 1973 måtte jagten på isbjørne forbydes. Dette forbud fortsætter i dag, da jægere truer selve eksistensen af arten. Når alt kommer til alt er der ikke mere end tredive tusinde af alle isbjørne på kloden.
