Elektorornis chenguangi er en gammel fugl, der er 99 millioner år gammel. Denne fugl har en vækstfinger på poten, som er halvanden gang længere end den nederste del af den himmelske væsen. Det menes, at fuglen havde brug for denne finger til plukning. Men hun plukkede ikke næsen, men i træstammerne og i jorden for at få insekter derfra.
Paleontologer har opdaget et unikt fund. Forskere i lang tid kunne ikke bestemme, hvem resterne hører til. Den lange skinneben og endnu længere finger er godt bevaret til et så langt ophold i jorden. Paleontologer gav arten et generisk navn til ære for “rav”, og artsnavnet blev tildelt fuglen til ære for en af forskerne, der fandt dens knogler.
Resterne af en fugl blev fundet i Myanmar. På dette stykke af kloden er søgende og videnskabsfolk i alle rækker på udkig efter raveaflejringer, såvel som hvad der er skjult i dem og under dem. Paleontologer elsker Myanmar, fordi det var der, de lykkedes at finde den legendariske frø, der sad fast i jorden fra Dinosaurernes æra, såvel som vampyrmyrer og flåter, i maven, hvor de fandt resterne af blodet fra et gammelt pattedyr.
Fundet af skinnet af en fugl fandt sted i 2014. Beboere i Hukong-dalen bragte en pote med fire fingre til forskere. Lokalbefolkningen troede, at dette var resterne af en firben, men paleontologer indså straks, at fundet vedrører repræsentanter for fugle.
Forskere oplyste poten ved hjælp af røntgenstråler. Foretaget en række forskellige analyser.De udarbejdede en tredimensionel model og begyndte at sammenligne den med de allerede kendte uddøde fugle. Der var ingen kampe.
Den tredje finger på foden blev målt og viste sig at være 10 mm lang. Denne proces var 40% større end nabofingre og 20% større end hele skinnebenet. Disse indikatorer var rekordstore i sammenligning med 80 kendte fuglearter fra den gamle og moderne tid. Det videnskabelige samfund fører nu diskussioner om, hvorfor naturen har begået en sådan art med en så lang finger.
Meningerne er forskellige, men mange er tilbøjelige til at tro, at fuglen var en insektivor, og derfor havde brug for et lignende naturligt værktøj til mad. Lad os håbe, at yderligere videnskabelig forskning vil kaste lys over amberfuglens mysterium, og verden vil lære mange interessante detaljer om livet på planeten inden menneskets fremkomst.
